DIG

MIG

VI TO

"...det minder egentlig om den følelse jeg har, når jeg er sammen med dig. Netop følelsen af at være i min grundform. At det ikke er afgørende, om vi bygger huler i lange, grønne gummistøvler, vandrer ad en smuk alpesti eller har tungt humør på en københavnsk gråvejrsdag.

 

Det er alt sammen til stede på samme tid, og det er netop dét, der gør det så uendeligt værdifuldt at være sammen!"

- Signe i mail til Stine

"Frygten for at miste er rykket tættere på med min fars sygdom, og jeg får pludselig panisk åndenød ved tanken om, at du kunne gå hen og dø før mig. De højere magter forbyde det.

 

Så vi er simpelthen nødt til at aftale allerede nu, at vi skal hænge rigtig meget ud dér, hvor havet slår ind over molen."

 

- Stine i mail til Signe

Signe Foersom er cand. mag. og konsulent. Hun er 45 år og bor i Sorø med sin familie.

 

Stine Rusbjerg Guldager er retoriker og freelancer. Hun er 46 år og bor i Zürich med sin familie.​

Vi har været venner hele livet. Ja. Hele livet. 

Vi har tidligere arbejdet på projekter sammen, f.eks. deltog vi som hold i DR's Kontaktkunst-konkurrence i 2013. Og vandt. Vi samarbejdede på distancen fra hvert vores land, og det gik over al forventning.

For 20 år siden begyndte vi at drømme om at lave et venskabsprojekt. Så blev vi forstyrret af livet i en periode. Men nu er det endelig blevet tid til Venskabsprojektet.

© RUSBJERG 2018